Dette projekt startede allerede på første skoledag på 3. semester.
Jeg fandt hurtigt sammen med Maria, Freja og Caroline, som jeg også arbejdede sammen med i mit sidste projekt. Denne gang dog med de to valgfag som skiller og lidt på tværs af krav og viden.
Projektstyring i projektet
Vi har valgt at arbejde med SCRUM-elementer som værktøj til projektstyring, fordi det giver os en mere struktureret og fleksibel arbejdsproces. Ved at opdele projektet i mindre opgaver har vi nemmere kunnet skabe overblik over, hvad der skulle laves, hvem der havde ansvar for de enkelte dele, og hvor langt vi var i processen.
Vi har blandt andet brugt en form for backlog, hvor vi samlede de vigtigste opgaver i projektet. På den måde kunne vi løbende prioritere arbejdet og fokusere på de opgaver, der var mest nødvendige for at komme videre. Derudover har vi arbejdet med korte statusmøder, hvor vi har talt om, hvad vi hver især havde lavet, hvad næste skridt var, og om der var noget, der blokerede vores arbejde.
SCRUM har hjulpet os med at holde projektet i gang og gøre samarbejdet mere overskueligt. Det har også gjort det lettere at tilpasse os undervejs, hvis noget ændrede sig, eller hvis vi fik nye idéer til projektet. På den måde har SCRUM-elementerne fungeret som en støtte i vores proces, uden at vi nødvendigvis har fulgt metoden helt slavisk.
Vores eksamensprojekt startede med et kick-off, hvor vi blev introduceret til projektbeskrivelsen samt de krav og forventninger, der var til forløbet. Allerede fra begyndelsen havde vi fokus på at skabe en god struktur i gruppen, og derfor udarbejdede vi en gruppekontrakt. Det var vigtigt for os at få forventningsafstemt tidligt, så vi havde et fælles udgangspunkt for samarbejdet.
I den første del af processen arbejdede vi med at finde en relevant klient. Vi undersøgte forskellige virksomheder, udarbejdede risikoanalyse og skrev mails til mulige samarbejdspartnere. Efter flere overvejelser og samtaler endte vi med at vælge Café Nær som klient. Herfra begyndte vores projekt for alvor at tage form, da vi kunne rette vores research og idéudvikling mod en konkret virksomhed og målgruppe.
En vigtig del af den indledende research var at forstå Café Nærs nuværende kundegruppe. Vi lavede visitkort med QR-koder, som førte til et spørgeskema, og vi tog ud til både caféen og mikrobageriet for at observere kunderne. Efter observationerne blev vi dog i tvivl om, hvorvidt vores første problemstilling stadig gav mening. Derfor søgte vi vejledning og tog efterfølgende kontakt til klienten for at få afklaret vores spørgsmål. Det blev et vendepunkt i processen, fordi vi fik ny viden, som gjorde det nødvendigt at justere både problemstilling, målgruppe og retning.
Efterfølgende arbejdede vi videre med målgruppen gennem personaer, Minerva-modellen, Tone of Voice og brugertests. Vi testede blandt andet forskellige måder at kommunikere på for at undersøge, hvad der passede bedst til målgruppen. Det gav os et stærkere grundlag for de senere beslutninger omkring både indhold, sociale medier og hjemmesidens udtryk. Vi oplevede her, at projektet ikke fulgte en helt lineær proces, men at vi løbende måtte vende tilbage og rette tidligere valg til, når vi fik ny indsigt.
I idéudviklingsfasen arbejdede vi blandt andet med analyser, Value Proposition Canvas, brainstorms, user goals, user flow og lo-fi wireframes. Gruppen delte sig på flere tidspunkter op i mindre arbejdsområder, hvor nogle arbejdede med content og indholdsrammer, mens andre arbejdede med front-end, prototyper og testguides. Denne opdeling gjorde processen mere effektiv, men krævede også, at vi løbende samlede op og delte viden med hinanden, så projektet stadig hang sammen som en helhed.
Da vi begyndte at udvikle det visuelle og digitale produkt, arbejdede vi med moodboard, style tile, lo-fi og hi-fi wireframes. Samtidig tog vi billeder og videoer hos klienten, som både skulle bruges til hjemmesiden, sociale medier og dokumentarfilmen.
Det praktiske indholdsarbejde fyldte derfor meget i processen, især fordi vi ønskede at skabe materiale, der passede til Café Nærs æstetik og identitet.
Parallelt med hjemmesiden arbejdede vi også med sociale medier. Vi oprettede en Instagram-profil, udarbejdede opslag, captions og videoer, og vi fik endda sendt en video til klienten, som blev lagt op på deres egen Instagram. Det var motiverende at se, at noget af vores materiale kunne bruges direkte af klienten, fordi det viste, at vores arbejde havde relevans uden for selve eksamensprojektet.
En anden stor del af processen var dokumentarfilmen. Vi planlagde, filmede b-rolls, interviews, voice over og afsluttende klip. Dokumentaren krævede meget koordinering, fordi vi både skulle have teknikken, fortællingen og det visuelle udtryk til at fungere. Mod slutningen arbejdede jeg især meget med at få dokumentaren færdig og havde nogle udfordringer med at få den hentet ned på computeren. Det var en presset fase, men også en fase hvor jeg oplevede, hvor vigtigt det er at bevare overblikket og prioritere opgaverne.
I slutningen af projektet samlede vi op på klientrapporten, brugertests, dokumentaren og de filer, der skulle afleveres. Vi brugte også tid på at teste både hjemmeside og sociale medier, arbejde med kommunikationsteori og rette de sidste detaljer. Selvom vi på et tidspunkt følte os bagud, valgte vi at mødes ekstra for at få styr på projektet. Det viser, at vi som gruppe tog ansvar for processen og var villige til at lægge ekstra tid i projektet for at komme i mål.
Samlet set har processen været lærerig, fordi vi har arbejdet med et projekt, der både indeholdt research, konceptudvikling, design, kodning, contentproduktion, brugertest og klientkontakt. Vi har flere gange måtte ændre retning, når vores research eller feedback viste, at noget ikke fungerede optimalt. Det har gjort processen mere kompleks, men også mere realistisk. Jeg har især lært, hvor vigtigt det er at teste sine idéer, kommunikere tydeligt i gruppen og være fleksibel, når projektet udvikler sig i en anden retning end først forventet.
Reflektion
Dette projekt har på mange måder været meget anderledes end alle andre projekter, vi tidligere har arbejdet med. Ikke kun på grund af selve indholdet, men også på grund af de rammer og omstændigheder, projektet har været placeret i. Det har ikke bare handlet om at løse en opgave fra start til slut, men også om hele tiden at navigere i en hverdag, hvor mange forskellige ting har krævet opmærksomhed på samme tid.
Det har været en øvelse i sig selv at skulle jonglere med undervisning, eksamen, praktik, privatliv og alt det indimellem. Der har været perioder, hvor tiden har føltes knap, og hvor det har været nødvendigt at prioritere meget skarpt. Derfor har projektet også lært mig noget om, hvordan man arbejder under pres, og hvordan man bevarer overblikket, selv når der er mange bolde i luften.
Lad mig bare sige det sådan, at nye metoder har været nødvendige at tage i brug for at holde hormonerne i kontrol. Struktur, planlægning og tydelig kommunikation har ikke bare været praktiske værktøjer, men næsten en nødvendighed for at kunne komme igennem processen på en ordentlig måde. Det har været vigtigt at skabe små delmål, fordele opgaverne og acceptere, at alt ikke kunne løses på én gang.
Der ligger også en stor læring i hele tiden at skulle pivotere sin tid og sine ressourcer. Jeg har løbende været nødt til at spørge mig selv: Hvad er et need to do, og hvad er et nice to do?
projektet har ikke kun været en faglig proces, men også en personlig og organisatorisk læringsproces. Det har givet en større forståelse for, hvor vigtigt det er at kunne tilpasse sig, prioritere og træffe valg undervejs. Selvom processen til tider har været udfordrende, har den også været lærerig, fordi den har tvunget mig til at arbejde mere bevidst med både tid, energi og samarbejde.
Dette projekt/semester har været den tid på studiet hvor jeg har haft mest tid til at øve mig på kamera og redigering. Det har gjord at mine evner er steget drastisk, hvilket jeg syntes er mega fedt. Jeg regner med at dette kommer mig rigtig godt tilgode i min praktik